Vi skal være stolte over vores branche

Frontløberne i kritikken har været fagforeningerne, såkaldte eksperter og ikke mindst DR, der har lagt kanaler til kritikken. Jeg tror, at de fleste af LOS’ medlemmer har mærket konsekvenserne i form af kritiske spørgsmål til branchen og kvaliteten i vores arbejde. Det har jeg i hvert fald. Derfor har LOS også i flere medier været ude med en appel om, at vi skal føre en ordentlig og sober debat om sociale tilbud - uanset om de er offentlige eller ikke offentlige. Vi står med nogle store udfordringer, når det handler om at skabe gode trygge rammer for socialt og psykisk udsatte mennesker i samfundet. Men desværre er det ikke interessen for at skabe bedre forhold for netop de mennesker, der har præget debatten. Det har været snævre faglige og ideologiske interesser, der handler om faggrupper, og hvorvidt man er for eller i mod, at sociale tilbud kan være drevet af andre end det offentlige. Vi skal have debatten tilbage på sporet. Og den kamp kan I være sikre på, at LOS kæmper for hver eneste dag. For LOS er det derfor også en daglig vurdering, hvornår vi ønsker at være en del af debatten, og hvornår vi mener, at niveauet ganske enkelt er for lavt. Det er ikke alt i pressen, vi kommenterer. Det kan der være forskellige meninger om. Men ind i mellem må vi ganske enkelt melde pas, når vi føler, at medierne eller de faglige organisationer vil trække branchen ind i en kamp, der mere handler om enkeltsager eller faggrupper fremfor kvalitet for beboeren.    Der er så meget at være stolte over Men én ting er vigtig. Vi holder stadig fanen højt, når det gælder stoltheden over vores branche. Vi har nemlig ikke grund til andet. I kan være stolte over at være med til at løse nogle uhyre vigtige opgaver for kommunerne og ikke mindst de mennesker, som bor, arbejder eller bliver uddannet på vores sociale tilbud. Jeg ved, hvor frustrerende og uretfærdigt det kan føles, når medier eller andre retter kritik mod en hel branche på baggrund af enkeltsager. Men husk at den anerkendelse, der for alvor betyder noget, er fra vores kunder og brugere. Og husk at benytte hver en lejlighed til at fortælle om jeres faglighed og resultater. Der er så meget at være stolt over. Vi har bestemt udfordringer i vores branche. Det er ikke udfordringer, der knytter sig til spørgsmålet privat eller offentligt eller den ene faggruppe kontra den anden. Lige nu mener jeg, at den største udfordring for branchen - offentligt og ikke offentligt – er de massive problemer, vi oplever i psykiatrien. Vi står med borgere, som ikke kan få den behandling, som de har krav på, og som er helt afgørende for, at de kan fungere i et botilbud. Det handler om borgernes livskvalitet og tryghed, og det handler så sandelig også om de ansattes tryghed og arbejdsmiljø. Jeg savner et tæt samarbejde med de faglige organisationer om, hvordan vi løser denne udfordring. Det er for nemt at reducere debatten til at handle om faglige normeringer og privat kontra offentligt, når ansatte går på arbejde med frygt for vold og trusler fra borgere, der mangler hjælp fra psykiatrien. Og når borgere må undvære psykiatrisk behandling. Sat på spidsen så har mediekampagnen og de faglige organisationers kampagne mod de private bosteder sat den debat tilbage, fordi de har medvirket til, at medierne har forenklet og simplificeret problemstilingen. Det kan den kampagne umuligt være værd. For det handler om både medarbejdernes og borgernes liv og deres tryghed.   Vi skal samarbejde om problemerne – ikke slås Desværre peger pilen kun mod, at vi vil se endnu flere konfrontationer mellem psykisk syge borgere og personale. Både offentlige og ikke offentlige botilbud oplever, at beboere bliver afvist på de psykiatriske afdelinger. Når en dybt psykotisk beboer på et botilbud bliver udskrevet efter en dags indlæggelse, så bliver personalet og bostedet en skraldespand for de manglende ressourcer i psykiatrien. Uanset hvor mange dygtige pædagoger, der er på et bosted, så kan de ikke erstatte den psykiatriske behandling. Det tror jeg heller ikke, at de faglige organisationer mener. Men jeg har fået min tvivl de seneste måneder. Det savner jeg et klart svar på fra de faglige organisationer. Jeg tror på, at vi kun med samarbejde kommer de her udfordringer til livs. Vi har rakt hånden ud til alle organisationer på vores felt - både faglige organisationer, brugerorganisationer og myndigheder - om sammen med os at gå aktivt ind og tale løsninger. Præcis som jeg ved, at I hver dag arbejder med borgerne gennem samarbejde og fælleskab. LOS deltager ikke i mudderkastning og en kamp om dramatiske overskrifter i medierne. Det tjener hverken LOS, medlemsstedernes, de ansattes eller borgeres interesser. Men vi er stolte over vores kvalitet og faglighed i branchen. Det har vi nemlig al mulig grund til.