Arbejdsgruppe om oplevelsesøkonomi peger på, at det er vigtigt, at et oplevelsesøkonomisk center er funderet på en god business case. Ikke alle steder har lige stort potentiale som oplevelsesøkonomisk center. Det oplevelsesøkonomiske center skal blandt andet differentiere sig fra de andre oplevelsestilbud på regionalt, nationalt og internationalt niveau.
I juni 2016 indgik regeringen en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om Et Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet.
Af aftalen fremgår: Oplevelsesøkonomien, herunder store sportsbegivenheder, er et væksterhverv, der kan tiltrække mange turister og skabe job. Aftaleparterne er enige om at iværksætte en undersøgelse af behovet for bedre adgangsforhold til oplevelsesøkonomiske byudviklingsområder.
Prøv DenOffentlige 2
DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur.
Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.
Der blev på den baggrund nedsat en arbejdsgruppe bestående af otte kommuner, Erhvervsministeriet og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Kommunerne blev udvalgt på baggrund af deres oplevelsesøkonomiske profiler og deres geografiske placeringer med henblik på at repræsentere et bredt udsnit af oplevelsesøkonomien i Danmark.
Rapportens konklusioner er baseret på erfaringer fra kommunerne, private aktører og relevante investorer, ligesom der også er hentet inspiration fra internationale tendenser. Ud over at komme med anbefalinger til, hvordan betingelserne for udvikling af oplevelsesøkonomiske centre kan styrkes, er det også hensigten, at rapportens konklusioner og beskrivelser i forhold til mulighederne for at arbejde med oplevelsesøkonomiske centre er relevante for statslige, kommunale og private aktører, som arbejder med udviklingen af oplevelsesøkonomiske centre i praksis. Oplevelsesøkonomiske centre er geografisk afgrænsede områder med særlige stedbundne kvaliteter. Det kan for eksempel være historiske områder, attraktive by- eller landområder eller steder med en helt særlig oplevelsesprofil. I 2015 omsatte oplevelsesindustrien i Danmark for ca. 148 mia. kr. og beskæftigede godt 100.000 fuldtidsstillinger fordelt i hele landet. Arbejdsgruppens anbefalinger Arbejdsgruppe, der blev nedsat i juni 2016, rapporterede i juli 2018 med 16 anbefalinger inden for fire overordnede temaer: Adgangsforhold, planlægning, reguleringsmæssige rammer og samarbejdsformer. Adgangsforhold 1. Effekter af nye eller eksisterende oplevelsesøkonomiske centre bør, hvor relevant, indgå i vurderingen af nye anlægsprojekter 2. Fleksible trafikale løsninger kan være et godt alternativ til større anlægsprojekter. De involverede myndigheder bør derfor have et større fokus på at være behjælpelige med at finde fleksible og pragmatiske løsninger i forbindelse med håndtering af trafikale spidsbelastningsperioder ved afholdelse af oplevelsesøkonomiske aktiviteter. 3. Som opfølgning på det gennemførte servicetjek indføres lettere adgang til at kunne skilte i forbindelse med oplevelsesøkonomiske aktiviteter, herunder i forhold til reglerne for de brune turistoplysningstavler, som løbende bør evalueres. 4. Aktørerne i den kollektive trafik bør løbende overveje mulighederne for at tilbyde tilpassede og fleksible løsninger i forbindelse med afholdelsen af oplevelsesøkonomiske aktiviteter. 5. Det bør undersøges, om der kan gives videre rammer for indsættelsen af arrangementskørsel. 6. De oplevelsesøkonomiske centre bør være opmærksomme på, hvordan for eksempel nye digitale løsninger kan medvirke til at styrke adgangen og fremkommeligheden til de oplevelsesøkonomiske centre. Samtidig kan de oplevelsesøkonomiske aktiviteter med fordel bruges til at teste nye digitale løsninger. Planlægning 7. Planloven giver med dens nye muligheder kommunerne en god ramme for at arbejde strategisk med udvikling af oplevelsesøkonomiske centre. Blandt andet er de nye muligheder i planloven i forhold til midlertidig anvendelse og etablering af detailhandel en styrkelse i forhold til planlægning for oplevelsesøkonomiske. 8. De eksisterende regler for så vidt angår støj fra koncerter, events m.v. bør fastholdes, da de giver gode muligheder for afvikling af oplevelsesøkonomiske aktiviteter, samtidig med at der tages hensyn til de forhold, der har betydning lokalt. 9. En løsningsorienteret og konstruktiv dialog mellem kommuner og myndigheder er helt afgørende for, at der kan findes gode løsninger, når der planlægges for oplevelsesøkonomiske centre i naturområder. Reguleringsmæssige rammer 10.Kommuner, der ønsker at prioritere oplevelsesøkonomiske aktiviteter, kan med fordel arbejde med at gøre processen med at ansøge om de forskellige tilladelser så nem og gennemskuelig som mulig. 11. Der bør kigges på, om arbejdsskadesikringsreglerne for frivillige i foreninger kan forenkles, så området bliver mere gennemskueligt for foreninger eller organisationer, der for eksempel ønsker at afholde større arrangementer. 12. Da det opleves vanskeligt at få godkendt transportable konstruktioner certificeret i nabolandene, for eksempel Tyskland, Norge og Sverige, i Danmark, bør det undersøges, om de danske regler kan strømlines med reglerne i nabolandene, så de danske regler bliver mindre restriktive, uden at det går ud over sikkerhedsniveauet. 13. Der kan i forbindelse med terrorsikring med fordel etableres en tæt og lokal dialog mellem de sikringsansvarlige og politiet frem for gennem standardiserede løsninger eller nye detaljerede vejledninger. De gode erfaringer med en forhåndstilkendegivelse fra politiet med forbehold kan med fordel udbredes. Samarbejdsformer 14.Arbejdet med oplevelsesøkonomiske centre er naturlige kommunale opgaver, og det er på den baggrund afgørende, at der er gode muligheder for, at kommunerne kan spille en aktiv rolle på områder i forhold til de oplevelsesøkonomiske centre. De eksisterende rammer for kommunernes arbejde med oplevelsesøkonomi, herunder kultur og fritid, bør derfor fastholdes. 15. Der bør ske en styrket viden- og erfaringsdeling kommunerne imellem i forhold til konkrete samarbejdsmodeller. Det kan ske i regi af et tværkommunalt KL-netværk.. Opfølgning 16.Kredsen af kommuner og ministerir vil mødes igen efter 12 måneder med henblik på opfølgning på rapportens anbefalinger og status på udbredelsen af erfaringer. Arbejdsgruppens medlemmer Arbejdsgruppen bestod af følgende medlemmer:- Jens Lundsgaard, (formand), erhvervsdirektør, Erhvervsministeriet
- Christian Roslev, kommunaldirektør, Aalborg Kommune
- Ole Bladt Hansen, kommunaldirektør, Billund Kommune
- Ellen Hvidt Thelle, konst. direktør, Brøndby Kommune
- Jørgen Krogh, by, erhverv- og kulturdirektør, Herning Kommune
- Jens Heslop, teknik- og miljødirektør, Horsens Kommune
- Anne Velling, adm. direktør, Odense Kommune
- Lars Rich, direktør, Helsingør Kommune
- Lone Lyrskov, kommunaldirektør, Silkeborg Kommune
- Mikkel Sune Smith, kontorchef, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
